• Forside

2. Frie træning: Hamilton tager teten

Der var endnu mørkt over langeland, da undertegnede satte sig i sofaen, for med egne øjne at se hvad vi kan forvente af den kommende Formel1 sæson. Og på trods af at fredag eftermiddag, normalt betyder test med ”løbs-setup”, og ikke direkte fortæller noget om fremtiden, var det alligevel spændende.

Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 14/3 2008 klokken 08:03

Jeg kunne bl.a. se Lewis Hamilton sætte hurtigste tid, lige knap et sekund (0.9) hurtigere end Mark Webber, der for alvor havde tur i sin Red Bull racermaskine.

Det hører dog med at Hamiltons tid på 1:26.559, er 0,098s langsommere end Raikkonnen fra første frie, hvilket ikke nødvendigvis betyder så meget. Men sammenholder man det med de 1,26s så er der ikke meget der tyder på at hverken den ene eller den anden, er ret meget meget foran.

Alle indikatorlamper blinker for at fortælle at løbet søndag er uhyre åbent, og ser meget spændende ud.

Men når det ovenstående er sagt, så testede Kimi over mange omgange ad gangen og prioriterede ikke at sætte hurtige tider. Han klarede sig derfor ”kun” 6. Bedst.

Overraskelsen må siges at komme fra Mark Webber, der gennem hele træningen kørte utrolig stabilt og, og virkede meget sikker i sin kørsel. Efter som det er hjemmebane er det selvfølgelig naturligt at webber er motiveret, men da han først var kommet til tops, gav han ikke slip igen.

Mark Webber ser hurtig ud, hvis man skal tro træningens tider

Top 5 afsluttes af en altid stabilt kørende Felipe Massa, unge Heikki Kovalainen, og veteranen David Coulthard. Massa havde en ganske fredelig træning og så ud til at have helt styr på sin bil, alligevel så man hans røde Ferrari snurre helt ude af kontrol, kort før træningen sluttede. Massa kommer ud en smule dybt i sving 12, det var for meget for bilen, og den spandt tværs over grusgraven, uden dog tilsyneladende at forvolde skade, og Massa kunne rulle hjem til mekanikerne.

Stort set alle kørerne kørte langsommere end tidligere på dagen, og som nævnt tidligere er fredag eftermiddag, traditionelt løbstræning. Derfor medbringer kørerne mere brændstof, og er derfor ikke så hurtigere som vi kan se tidligere.

Toyota viste igen rigtig god stabilitet, og til skribentens store tilfredshed, ser Jarno Trulli og Toyota rigtig stærke ud, men det er blevet sagt før, og vi bliver nok nødt til at se om det holder på søndag. Trulli måtte ligesom Massa en tur i sandkassen, men også han klarede skærene og havde 7. bedste tid.

Som billedet viser, er Trulli hurtig, dog er dette fra Storbritanien sidste år

Præcis som i dagens første træning, så imponerede Fisichella og hans Force India Team endnu en gang, således lykkedes det Fisichella at klatre en plads højere op i klassementet, til 9. Pladsen. Fisichella klemte sig imellem Nico Rosbergs Williams på 8. Pladsen, og Timo Glocks Toyota der akkurat afslutter top 10.

Banen i Melbourne er meget støvet, og det er første gang at der bliver kørt med tunge biler, uden elektronisk hjælp til bremse og speeder, derfor så vi også mange kørere der lige skulle vænne sig til de svære forhold, og derfor måtte en tur uden for asfalten.

Tilbage er det blot at vente på lørdagens frie træning, og kvalifikationen, der begge bliver beskrevet her på siden, af deres udsendte på fyn.