• Forside

Drikkedunke gav problemer i Malaysia

Flere kørere havde store problemer under det malaysiske Grand Prix, som ikke var direkte relateret til skader på bilerne. De motoriserede drikkedunke som kørerne har i bilerne gav store problemer. Blandt andet for Robert Kubica og Lewis Hamilton.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/3 2008 klokken 17:03

Under pressekonferencen fortalte Robert Kubica, at han havde måtte opgive at drikke vandet i hans drikkeflaske, da vandet var blevet for varmt til at drikke. Som at drikke te i en sauna er nok den bedste sammenligning. Noget af et problem, når man kører i ekstrem varme.

Lewis Hamilton havde ikke problemer med for varmt vand. Til gengæld virkede pumpen til hans drikkeflaske ikke, så i stedet for varmt vand fik han intet vand. Noget som de engelske medier mente var stærkt medvirkende til Lewis Hamilton ikke endte på podiet. Selv sagde Lewis Hamilton.

“Det bedste er min fysik. Mentalt var jeg klar og kunne presse hele løbet.”

David Coulthard havde det varmt i Malaysia. Det samme havde Robert Kubica hvis vand i hans drikkedunk var på "te-niveau" og Lewis Hamilton, hvis drikkeflaske holdt op med at virke midt i løbet.

The Sun skrev “Lewis udsat for vandtortur.” og Evening Standard skrev ”Hamilton løber tør – Kimi på toppen da Lewis løb tør for vand og held.”

McLaren teamchef Ron Dennis mente dog, at det eneste drama hos McLaren var problemet med Hamiltons hjulmøtrik.

“Uden den ville Lewis have været på podiet … det er 100% sikkert.”