• Forside

Webber er klar til Bahrain

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/3 2006 klokken 11:03

Australske Mark Webber, der er vant til at starte sæsonen på hjemmebane i Melbourne, glæder sig meget til sæsonstarten på Sakhir banen i Bahrain.

”Normalt er det første Grand Prix, hjemme i Australien,” kom det fra Webber i en presse meddelelse fra Williams. ”Så starten på denne sæson, har en helt anden følelse over sig, for mig,” kom det yderligere fra Australieren.


Mark Webber vil helst starte sæsonen i Australien.

”Med starten i Bahrain, vil der være en del mindre pres på mig i sæson åbneren, hvilket jeg ser frem til,” tilføjede han. ”Med alle de spekulationer der har været over vinteren, er jeg sikker på, at samtlige piloter glæder sig til at få taget hul på sæsonen.”

”Der er intet som en løbsweekend. Alle skal yde sit maksimale for sin egen og holdet skyld,” kommenterede Webber, der selv føler sig mere motiveret end nogen sinde før, efter at holdet ifølge ham selv, har fået en meget mere motiveret motorleverandør, end de havde sidste år.

”Der er altid meget mere postyr omkring det første løb, da der er så mange åbne spørgsmål,” kom det fra Webber, der også glæder sig til samarbejdet med hans nye holdkammerat, Nico Rosberg.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.