• Forside

Ny Ferrari næse skaber ikke revolution

Da Ferrari ved testen i Barcelona fremviste deres nye næse med hullet i næsen vakte det straks opmærksomhed. Havde Ferrari genopfundet den dybe tallerken med denne genistreg. Nej siger chefdesigner Nicholas Tombazis.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/4 2008 klokken 11:04

Ferraris chefdesigner Nicholas Tombazis har meldt ud, at man ikke skal forvente et kæmpe fremskridt med den nye ”piercede” næsesektion. Naturligvis er der fremskridt med den nye næse. Gav den intet ville den ikke blive taget i brug.

Nikolas Tombazis ved siden af Michael Schumacher står bag den nye hullede næsesektion.

Nicholas Tombazis citeres af den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport for følgende.

“Det er ikke noget helt revolutionerende, der vil gøre os to sekunder hurtigere. Det er en ren aerodynamisk udvikling, ligesom så meget andet, men måske lidt vigtigere.”

Rygterne om den nye næsesektion hørte vi allerede for en måned siden, og det italienske automobilsportsblad Autosprint havde en artikel i deres tidligere nummer med tegninger af den nye næse. Dog var hullerne placeret anderledes i forhold til den i Barcelona testede næsesektion.

Kimi Raikkonen i den nye chikane på Circuit de Catalunya under sidste års løb. I år vil han køre med den nye hullede næse.

Grunden til, at vi ikke så den omtalte næse allerede i Bahrain ligger dog et helt andet sted. Alle ændringer på en Formel 1 bil skal have gennemgået FIA’s obligatoriske crash test, og der har muligvis været problemer med denne godkendelse, hvis man skal læse mellem linierne på Nicholas Tombazis svar.

“Af to grunde. Problemet med at producer nok reservedele tids nok til de første løb, og så behovet for at bestå den officielle crash test.”

Den nye næse er i brug i weekendens Grand Prix i Spanien, og det må formodes, at vi får lov at se den en del. Mange peger på Ferrari sejr denne weekend.