• Forside

Fisichella upopulær – Skifter kører uden varsel

De fleste ved, at Giancarlo Fisichella har et GP2 team. Teamet har siden 2006, hvor Giancarlo Fisichella købte sig ind i Coloni teamet været et af topteamene i GP2 med tidligere kørere, som Georgio Pantano og Adam Carroll. Op til denne weekend skulle Andy Soucek have startet for teamet.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/4 2008 klokken 13:04

Andy Soucek startede årets GP2 Asia serie med at køre for David Price Racing. Det samme team, som han og Christian Bakkerud kørte for i 2007 sæsonens hovedserie.

Det blev dog kun til et løb i GP2 Asia, da Andy Soucek skrev kontrakt med Fisichella Motor Sport Intl. Teamet. Andy Soucek ankom i går til Montmelo, hvor han blev meget overrasket.

Starten på den nye GP2 Asia serie i Dubai. Andy Soucek ligger i tredje position.

Fisichella Motor Sport Intl. kører i år i Force Indias farver, og på siden af den bil, som Andy Soucek skulle have kørt stod navnet Roldan Rodriguez. Det samme navn, som indtil Fisichella blev bekræftet som officiel Force India løbskører bejlede til det samme løbssæde.

Det har pi**et Andy Soucek godt af. Han droppede GP2 Asia serien for at koncentrere sig om hovedserien hos FMSI, som teamet forkortes som. Derfor vil Andy Soucek trække Giancarlo Fisichellas hold i retten for kontraktbrud.

Sidste år var Andy Soucek holdkammerat til vores egen Christian Bakkerud.

Selv siger Andy Soucek.

”Jeg er meget gal og vred. Jeg har en gyldig vandtæt kontrakt med Fisichella Motor Sport.”

Andy Souceks chancer for at finde et sæde til weekendens sæsonstart er lig nul, og chancerne for at komme ind i et topteam til den næste GP2 weekend i Tyrkiet er ikke særlig store.

Til alt held er Michael Herck, der skulle have kørt denne weekend for Andy Souceks gamle team David Price Racing skadet, men til denne weekend er Giacomo Ricci blevet bekræftet som afløser.

Forståeligt er Andy Soucek skuffet. Mest af alt fordi FMSI ikke har informeret omkring annulleringen af hans kontrakt med FMSI.

Fisichella Motor Sport International har nu sendt en meddelelse ud, hvor de takker Andy Soucek for hans arbejde i forberedelserne til denne sæson. Men det kan Andy ikke bruge til noget. Selv om Giancarlo Fisichella kun er delejer af teamet, så vil det alligevel gå ud over ham, da det er ham, der lægger navn til teamet.

Grunden til at Roldan Rodriguez har sikret sig sædet skulle være den store pose personlige sponsorer, som han har.