• Forside

STR3 bliver hjemme

Det var planlagt, at Toro Rossos STR3 chassis skulle have haft sin løbsdebut i denne weekends Grand Prix i Istanbul, men efter Sebastien Bourdais’ uheld i Barcelona blev der talt om en udskydelse. Det er nu bekræftet. STR3 bliver hjemme, og Toro Rosso kører endnu engang med STR2B.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 5/5 2008 klokken 20:05

Det bliver ikke i denne weekend, at Toro Rosso kommer til start med STR3. Mangel på reservedele er den direkte årsag til udskydelsen af debuten.

Toro Rosso kunne ellers godt bruge lidt af den fart, som Red Bull nyder med RB4. Nu forventes det, at STR3 tidligst får sin debut i Canada.

Næste løb er gadebanen i Monte Carlo, og netop fordi der er rækværk hele vejen rundt på banen, så vil et sammenstød med muren hurtigt koste en masse af de reservedele, som man stadig er i gang med at producere.

Skulle STR3 få sin debut i Canada, er det en bane, som Sebastien Bourdais kender fra sine år i Champ Car-serien.