• Forside

Super Aguri på auktion

Super Aguri, der måtte opgive resten af sæsonen 2008, må nu se til, mens resterne af teamet, der har fejret store personlige sejre, bliver solgt på auktion.

Af: (@bmf1.dk) d. 8/7 2008 klokken 14:07

Da luften gik ud af Super Aguri´s ballon, var der nok en hel del der sad og krydsede fingre for, at en eller anden ukendt rigmand lige pludselig ville komme i sidste øjeblik og redde teamet.

Sådan gik det desværre ikke og derfor er feltet reduceret til ti teams.

Resterne af Takuma Sato og Anthony Davidsons tidligere team, bliver nu sat på auktion, og det hele, inklusiv de enorme transportere, biler og motorhomes, kan købes via auktionen der bliver afholdt mellem den 29. og 31. juli.

Det har fået Adrian Campos, der står bag GP2-teamet Campos Racing, op af stolen. Rygter vil vide, at han skulle være interesseret i at starte en spansk udgave af Formel 1 og til det har han allieret sig med Alejandro Agag, der tidligere er blvet sat i forbindelse med en overtagelse af Super Aguri.

Campos bekræfter at han har holdt møder med Super Aguri´s ledelse, men vil derudover ikke kommentere yderligere.

Interesserede kan henvende sig til SHM Smith Hodgkinson, der afholder online-auktionen