• Forside

Räikkönen bliver hos Ferrari i 2009

Rygterne går omkring Kimi Raikkonens fortsatte Formel 1 karriere. Vil den regerende verdensmester trække sig tilbage efter denne sæson, hvis han genvinder VM? Det vil han ikke, fortalte Kimi til landsmanden og journalisten Heikki Kulta.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/7 2008 klokken 13:07

I et interview bragt i den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport dementerer Kimi Räikkönen rygterne omkring et snarligt stop hos Ferrari. Med Felipe Massa under kontrakt med Ferrari skaber det implikationer, hvis Fernando Alonso skifter med Santander til Ferrari.

Kimi Räikkönen sagde, at han aldrig havde brudt en kontrakt og han havde ikke tænkt sig at gøre det nu.

”Jeg har ikke brudt en kontrakt i hele mit liv, og jeg har ingen intentioner om at begynde nu.”

Kimi Räikkönen vil også i 2009 køre for Ferrari

”I 2009 vil jeg køre for Ferrari.”