• Forside

Mosley udsat for et komplot

Max Mosley havde ret. Han blev udsat for et komplot, da billederne fra hans famøse sexleg med fem prostituerede blev bragt i News of the World. Men det var ikke bestilt af hverken avisen eller fra nogle involveret i Formel 1. Det siger den ene af de fem prostituerede.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/8 2008 klokken 05:08

Det var et spørgsmål om penge. Det var motivet til videofilmen og billederne fra Max Mosleys sexleg med de fem prostituerede, der skabte en skandale over hele motorsportsverdenen. Det var dog ikke bestilt af avisen News of the World eller af nogle indenfor Formel 1.

De fem prostituerede, der alle vidnede anonymt ved den tidligere retsag blev benævnt Woman A til E. Woman E er kvinden, som var medvirkende til hele opsætningen. Tidligere har det heddet sig, at den britiske efterretningstjeneste MI5 var involveret, men det var de ikke. Det siger Woman E’s mand, der øjnede muligheden for at tjene en god sum penge.

Woman E blev i avisen Mail on Sunday citeret for følgende kommentarer:

”Han (E’s mand) vidste præcis, hvem Mosley var. Vi havde dog ikke kunne forestille os, at det ville skabe så mange problemer.”

E’s mand kendte en del til motorsport og derfor vidste han, at Max Mosley var magtfuld og rig. Man håbede derfor, at man kunne afpresse Max Mosley til at betale sig fra skandalen eller også kunne man sælge historien til News of the World.

E havde et skjult kamera i sin uniform. Derfor vidste Max Mosley intet omkring filmningen eller billederne, der blev taget af ham. Der hvor det bør gøre ondt på News of the World er, at E siger at hendes kamera blev sat op af News of the World, så de vidste præcis, hvad de var i gang med.

“Ingen fra nogle organisationer, inklusiv MI5, har talt med hverken min mand eller mig før eller efter han (E’s mand) kontaktede avisen.”

”Det var vores beslutning og et resultat af et øjebliks sindsyge.”