• Forside

Senna kun sikret en test

Bruno Senna skulle være storfavorit til det ledige sæde hos Toro Rosso. Det passer dog ikke siger Gerhard Berger, der har både Bruno Senna, Sebastien Buemi og Romain Grosjean som sandsynlige kørere i 2009.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/8 2008 klokken 04:08

Er Bruno Senna sikret et sæde hos Ayrton Sennas gamle holdkammerat Gerhard Bergers team Scuderia Toro Rosso?. Det er han ikke siger ,Gerhard Berger til det hollandske website Formule 1 Race Report. Bruno har endnu ikke overbevist berger.

”Bruno Senna er god nok til Formel 1, men det samme gælder for Romain Grosjean og Sebastien Buemi. Indtil videre har ingen af de tre dog overbevist mig endeligt.”

Bruno Senna

”Man kan sige, at jeg endnu ikke har set en ny ’Vettel’”

Gerhard Berger siger, at Bruno Senna ikke er sikret det ene sæde.

”Jeg er villig til at give ham en test, men vi har ikke haft nogle konkrete diskussioner om dette.”

Først skal Bruno Senna lige have fravristet mesterskabsføringen fra den tidligere Formel 1-kører Giorgio Pantano og sikre sig mesterskabet. Bruno sagde allerede i slutningen af 2006, at hans mål var at vinde GP2 mesterskabet i 2008.