• Forside

Intet tysk Grand Prix i Berlins gader

Formel 1 i Valencias gader. Formel 1 i Singapores gader. Bernies ønske om Formel 1 i Paris’ og Londons gader. Der bliver dog intet Grand Prix i Berlins gader.

Del af Berlin muren fra East Side Gallery . Copyright Michael Ewert

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/8 2008 klokken 11:08

Er Formel 1 ved at kopiere den nu nedlagte ChampCar series kalender, hvor størstedelen af sæsonens løb blev kørt på bybaner i stedet for de permanente racerbaner.

Der er tre gadeløb i årets kalender og Bernie Ecclestone lægger ikke skjul på, at han gerne ser gadeløb i Paris og London. Der kommer dog ikke noget gadeløb i Berlin, men ideen har dog været oppe og vende.

Indtil midten af 90’erne lagde bydelen Avus motorvej til et årligt tilbagevendende og populært DTM-løb. Muligheden for et Formel 1-løb i de tyske gader har også været oppe og vende.

Brandenburger Tor kunne skabe en formidabel baggrund til et gadeløb i Berlin.

Det bekræftede Berlins borgmester Klaus Wowereit i fredags. Den tyske avis ’Morgenpost’ bragte følgende citat fra bogmester Klaus Wowereit.

”Der var noget snak om det, men vi sagde nej tak.”

Det bekymrer dog ikke Bernie Ecclestone, der ikke mangler potentielle nye værtslande.