• Forside

Kimi er problemet

Beskeden fra den nådesløse italienske presse er klar: Felipe Massa ER Ferrari´s bedste bud på en verdensmester. Kimi? Han skal ud!

Af: (@bmf1.dk) d. 27/8 2008 klokken 15:08

"Man kan ikke forvente en sejr ved hvert løb, men med Ferrari får man følelsen af, at der er noget der ikke er helt rigtigt."

Sådan var ordene fra den bidske ialienske presse tilbage i juli måned, og løbet det handlede om var det engelske på Silverstone.

Presset fra de italienske journalister og diverse kommentatorer er steget gevaldigt i den seneste tid og fra Gazzetta dello Sport lyder beskeden kort: "Finnen er et problem."

"Ferrari bør tage en beslutning nu," lyder det også fra avisen, mens Corriere dello Sport er mere direkte: "Ferrari har en ny nummer et," og referede til Massa´s sejr i Valencia´s gader.

Felipe Massa, der er seks point efter den førende Lewis Hamilton i stillingen, er klar over situationen, men udtaler samtidig at beslutningen naturligvis ikke er op til ham, men Ferrari.

"Hvis beslutningen kommer, vil jeg bare være i den modtagende ende af," siger Massa til Marca, den spanske avis.

"Beslutningen er ikke op til mig. Jeg gør mit arbejde som altid, for det eneste der interesserer mig er at være den bedste på banen. Kimi er hurtig men det er jeg også. Jeg tror vi vil kæmpe om titlen helt til vejs ende," slutter Massa.

Er problemerne for store til at Kimi kan komme videre og tilbage på toppen, eller er løbet kørt? Når Spa lægger asfalt til den næste runde i mesterskabet, er det i hvert fald sikkert, at Felipe Massa vil forsøge at indhente Hamiltons forspring. Resten er op til Ferrari.

RELATEREDE NYHEDER