• Forside

Op og ned for Renault

Renault viste ved det tyske Grand Prix, at en heldig pitstrategi kan bringe en kører langt frem. Det samme opleve vi igår hvor Fernando Alonso overraskende vandt Grand Prixet i Singapore. Der var glæde oven på lørdagens skuffende kvalifikation.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/9 2008 klokken 09:09

Lørdag viste Fernando Alonso følelser, da han måtte udgå i starten af Q2 under kvalifikationen. Søndag viste den spanske kører igen følelser, men denne gang fordi han havde taget det terned flag og vundet den sejr, som ingen havde forventet Renault ville tage i år.

Fernando Alonso hyldes af teamet

Fernando Alonso var forståeligt nok glad for sejren og sagde efter løbet.

”Det et er fantastisk resultat – mit første podie i sæsonen; min første sejr og jeg er meget glad, selv om det nok vil tage mig et par dage før det går op for mig, hvad vi har opnået. At vinde Grand Prixet her virkede umuligt oven på den spildte chance igår (lørdag) i kvalifikationen, men vi var meget heldige i dag og det var et superresultat for holdet.”

Fernando Alonsos i Singapores gader

”Vi valgte en meget aggressiv strategi og vi havde heldet med os, men vi havde farten og bilen var fantastisk hele weekenden.”

Nelson Piquet Jr kan være glad for, at han kan tage æren for at have skabt Alonsos sejr, men samtidig var det hans egen afkørsel, der sikrede den safetycar-periode, som bragte Alonso i front.

“Lige fra starten var det meget kompliceret og jeg havde en del graining og min situation blev værre og værre. Holdet bad mig presse, hvilket jeg prøvede og til sidst tabte jeg bagenden på bilen. Jeg ramte muren rimelig hårdt, men jeg er ok. Jeg er skuffet over mit løb, men naturligvis glad på holdets vegne i aften.”

Renault fejrer Alonsos sejr

Teamchef Flavio Briatore var ekstatisk. Ingen havde forventet en Renault sejr denne weekend.

”Det er en utrolig sejr for Renault og Fernando. Siden fredag har vi vidst, at bilen var konkurrencedygtig og vi var meget skuffede efter kvalifikationen. I dag var bilen meget hurtig, stærkere end Ferrari og McLaren, og selvom vi var lidt heldige med sikkerhedsbilen, så fortjente vi denne sejr.”

”Det er et meget vigtigt resultat for Renault oven på to svære sæsonen og det hjælper os med at forberede os til 2009 på den bedst mulige måde.”

Da sæsonen startede var der ikke mange, der troede at vi skulle opleve to løb i træk, hvor der ikke var en Ferrari- eller en McLaren-kører øverst på podiet. Nu er det sket, men chancen for tre i træk er dog ikke særlig stor.