• Forside

Samme kørertrio hos Williams i 2009

Williams teamet, der i sidste weekend havde årets bedste løb i Singapore stiller i 2009 til start med den samme kørertrio, som de har i år. Det vil sige Nico Rosberg, Kazuki Nakajima og Nico Hülkenberg.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/10 2008 klokken 05:10

Nico Rosberg er i 2009 stadig førstekører hos AT & T Williams F1. Kazuki Nakajima bakker Nico Rosberg op, mens Nico Hülkenberg, der ligger til at vinde det igangværende F3 Euro Series forud for de sidste par løb, fortsætter som testkører for holdet.

Sir Frank Williams citeres i den pressemeddelelse, som Williams F1 udsendte igår aftes, at

”Jeg er lettet over, at vi er i stand til at bevare kontinuiteten med vores kørere ind i 2009. Nico Rosberg fortsætter med at være en af de mest komplette kørere i sporten. Kazuki bliver stærkere hele tiden og har mere at byde på, og Nico Hülkenberg fortsætter sin gode udvikling.”

Genbrug. Når Williams præsenterer FW31 til næste år er det kun bilen der ser anderledes ud.