• Forside

Regn i vente på Fuji

Det vil nærmest være som at vinde i Lotto, hvis vi fik en hel race weekend på den japanske Fuji bane, hvor det ikke regnede. Sådan lader det heller ikke til at blive, da meteorologerne forventer regn lørdag.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/10 2008 klokken 11:10

Lewis Hamilton og McLaren håber på, at den seneste vejrudsigt holder stik, for der er ingen tvivl om, at McLaren er bedre i regnvejr, end de nærmeste rivaler fra Ferrari.

Men briten lader kun til delvist at få opfyldt sit ønske, da det kun ser ud til at det bliver regnvejr lørdag.

Det betyder så også, at vi kan forvente at få en meget anderledes kvalifikation op til det japanske Grand Prix på søndag, hvilket vi også så på Monza, da Sebastian Vettel meget overraskende sikrede sig pole på den meget våde bane.

BMW Sauber satser hårdt på, at metrologerne holder hvad de har lovet og har i gennem de to første træninger, fokuseret på at sætte deres racer op til regn, selvom de ved at løbet som det ser ud nu, bliver tørt.

”Kvalifikationen er yderst vigtig,” udtaler Theissen, ”derfor har vi valgt denne strategi.”

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.