• Forside

Fuji. Glock hurtigst i anden frie

Den anden frie træning er nu også overstået i Japan. Under første frie, var det McLaren og Ferrari der satte sig tungt på toppen, men Glock og Alonso ville det anderledes i den anden træning, hvor Toyota piloten sluttede øverst.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/10 2008 klokken 10:10

Det gode vejr på Fuji fortsatte under den anden træning, hvor vi i stil med den første, blev skånet for uhæld.

Timo Glock viste at Toyota er ved at finde formen og var den hurtigste mand rundt på banen, tæt forfulgt af Fernando Alonso i Renault. Under 5 hundrededele sekund skilte de to, i en træning, hvor de 17 første biler lå indenfor samme sekund.

Glock kørte den anden frie træning med ny motor, men vil ikke blive straffet for det, da har stadig har sit ”joker kort” til gode, hvilket han så spiller nu. Og det må man sige gav pote for tyskeren, der lå i bunden under den første frie træning.

Lewis Hamilton placerede sig igen bedre end Massa, da briten kørte sin McLaren ind på den 3. hurtigste tid, men igen var Massa lige i baghjulet på Hamilton, kun 28 tusindedele sekund efter.

Kimi Räikkönen kørte sin Ferrari ind lige efter Massa, mens Kovalainen i den anden McLaren havde det lidt svære i denne anden træning og måtte nøjes med at blive noteret for en 9. hurtigste tid.

De to kommende holdkammerater, Mark Webber og Sebastian Vettel sluttede som henholdsvis syver og otter, med Webber i Red Bull først, mens Nick Heidfeld og Robert Kubica begge havde problemer med at få BMW Sauberen til at opfører sig ordentligt, hvilket sendte dem ned i den forkerte ende af feltet.
Helt galt var det for Heidfeld, der sluttede som nummer 19. efter Fisichella.

Anden trænings langsomste mand, var Jenson Button, der også havde store problemer med at få noget ud af Hondaen. Lidt bedre gik det for Barrichello, der blev noteret for den 15. hurtigste tid.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER