• Forside

Fuji. Hamilton hurtigst i første frie

Den første frie træning er overstået i Japan. Den førende i kampen om verdensmesterskabet, McLaren piloten Lewis Hamilton, var hurtigst, dog tæt forfulgt af Felipe Massa i Ferrari.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/10 2008 klokken 09:10

Ingen regn og ikke mange uhæld var det der kendetegnede den første træning på den japanske Fuji bane, hvor Lewis Hamilton i McLaren var den hurtigste mand rundt på banen ved bjærget.

Der var ikke den store aggressivitet at spore blandt piloterne og selvom Hamilton satte den hurtigste tid allerede efter en time, var der ingen helhjertede forsøg på at slå den, kun Massa kom tæt på.

Lidt overraskende var det, at det igen var Fernando Alonso der satte den bedste tid af resten, da han fik Renaulten rundt i 5. hurtigste tid, efterfulgt af Nelson Piquet i den anden Renault.

Som nummer syv så vi den unge helt fra Monza, Sebastian Vettel, der igen beviste at han er en vi skal holde øje med i fremtiden.
Vettel var dog lige over 1,2 sekund langsommere end Hamilton, så der er langt vej til toppen.

Problemer for David Coulthard i Red Bull og Timo Glock i Toyota sendte dem ned i bunden af feltet, hvor Glock måtte nøjes med en placering som nummer 18 og DC som nummer 19.

Giancarlo Fisichella sluttede feltet af med sin Force India racer.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.