• Forside

BMW var ikke interesseret i Alonso

Et af de spændende rygter i år har været et skifte til BMW for Fernando Alonso. Vi har selv bragt rygtet flere gange, men da BMW bekræftede, at deres nuværende primære kørertrio alle havde forlænget til 2009 var den mulighed forbi. Men reelt var det aldrig en mulighed.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/10 2008 klokken 14:10

Fernando Alonso og Robert Kubica som holdkammerater hos BMW var et spændende rygte, men et rygte som aldrig havde noget på sig. Det bekræfter den dobbelte ex-verdensmester på Fuji Speedway. BMW var aldrig interesserede i at skifte Nick Heidfeld ud med Fernando Alonso.

Fernando Alonso sagde

”Det var aldrig en mulighed. Heller ikke for dem (BMW) var det en seriøs mulighed. De var ganske glade for deres kørere og der var ikke tid til at snakke med mig.”

BMW var aldrig rigtig interesserede i Fernando Alonso.

Med fuldt besatte kørerfelter hos Ferrari, BMW, McLaren-Mercedes og Red Bull er Renault umiddelbart det bedste bud på Fernandos arbejdsplads i 2009. Fernando Alonso har en kontrakt med Renault for 2009, og kun Honda virker til at have interesse i den spanske kører nu.

Ross Brawn har flere gange udtalt, at man er nødt til at tage et godt kig på Fernando Alonso, hvis han er ledig på kørermarkedet. Alonso er ifølge Hondas tekniske chef Ross Brawn den mest komplette kører på gridden i øjeblikket.

Først efter sæsonens afsluttende Grand Prix i Brasilien vil Fernando Alonso vælge hans team for 2009.