• Forside

Regn i vente i Kina

I sidste weekend fik vi et tørt Japansk Formel 1 Grand Prix på Fuji banen, der ellers er kendt for den megen nedbør. Nu er det så Kinas Grand Prix der venter, og her siger udsigten regn.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/10 2008 klokken 15:10

Kinas Grand Prix ser ud til at blive vådt, ikke mindst under kvalifikationen, hvor metrologerne siger at der er hele 80 % sandsynlighed for regn, bedre ser det ud søndag.

Siden Kina blev vært for et Formel 1 Grand Prix, har vi her været vidne til nogle af de mest underholdende løb.
Massere af overhalinger og spænding til det sidste.

I år er der så stor sandsynlighed for at vi får tilføjet den ekstra spænding der er omkring et regnvejrsløb, selvom vi har set rigeligt af de våde løb i år.

Våd start i Kina, måske ser vi det igen i år

Fredagens to frie træninger, skulle forløbe i tørvejr, med en temperatur der sniger sig i omegnen af de 20 grader.

Lørdag ser det dog noget mere udfordrende ud for Formel 1 holdene, hvor metrologerne forudser dagsregn, men lidt højere temperaturer som følge af skydækket.
Det betyder at vi igen vil se en kvalifikation, der ikke nødvendigvis afspejler hvor hurtige de enkelte er, men hvem der er heldige nok til at komme ud på et tidspunkt hvor banen ikke er så våd.

Søndagen er der også stor sandsynlighed for bliver våd, men da der er lovet opklaring senere på dagen, er der en chance for, at det når at blive tørvejr inden løbet starter, eller i det mindste under løbet, hvilket kun øger underholdningsværdien.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER