• Forside

Interlagos melder udsolgt

Felipe Massas chance for at vinde verdensmesterskabet på søndag i næste uge har betydet, at Interlagos melder udsolgt til det brasilianske Grand Prix i næste weekend. Mere end 75.000 vil opleve dysten mellem lokalhelten Felipe Massa og fjenden Lewis Hamilton. Ikke siden1991 har Brasilien haft en verdensmester.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/10 2008 klokken 08:10

Vi skal tilbage til 1991 for at finde den sidste brasilianske verdensmester. Det var Ayrton Senna, der tog sit sidste verdensmesterskab på Suzuka i oktober måned. Da Ayrton Senna blev dræbt på Imola i maj 1994 blev Rubens Barrichello udpeget som Ayrton Sennas arvtager.

Giancarlo Fisichella, Renault R26 og Michael Schumacher, Ferrari 248 Formel 1, Brasiliens Grand Prix 2006

Først nu er arvtageren fundet. Søndag kan Felipe Massa blive den første brasilianske verdensmester siden legenden Ayrton Senna.

Chancen for at opleve Felipe Massa skrive historie og muligheden for, at søndag den 2. november gøres til national helligdag i Brasilien giver fuldt hus på Interlagos. Kun lørdag er der nogle ganske få billetter tilbage, og det er de dyreste billetter på hele banen. De koster omkring 200 dollars eller lidt over 1000 kroner. Priser vi i Europa vil kigge langt efter.

Det er forretningsmanden Tamas Rohonyi, der udtalte til avisen ’Folha de Sao Paulo’, at der er udsolgt.

”Vi har stadig nogle få pladser tilbage til Sektor F.Det er det.”

Felipe Massa på podiet efter Brasilens Grand Prix 2006

Søndag den 2. november bliver historien omskrevet, og et nyt kapitel vil få sin afslutning. Om det så sker til tonerne af sambafest eller grædende mennesker venter vi på at få opklaret. Felipe Massa er den sidste brasilianer, siden Ayrton Sennas to sejre i 1991 og 1993, der har vundet på Interlagos.