• Forside

Pas på med at lytte til eksperterne

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/3 2006 klokken 15:03

Som optakt til dette års Formel 1 sæson, samt det at oprette et Formel 1 hold på drømmeholdet, kom Mikkel Thomsager med et godt råd.

Om der så var tale om et godt råd, eller om han bare lige havde hørt lidt for meget fra nogle af os der skriver på BMF1, er ikke godt at vide, men Mikkel mente klart, at man i år skulle satse på Toyota.

Heldigvis kom vi også med vores egne anbefalinger på siden, som ikke helt understøttede Thomsagers teori.

Men at Toyota skulle være at finde i bunden under årets første løb i Bahrain, var der ingen der havde regnet med. Slet ikke Toyota.

Den japanske bilproducent kan ikke nå at gøre så meget inden løbet i malaysia, i den kommende weekend, men der er ikke megen tvivl om, at Gascoine allerede nu befinder sig på fabrikken i Köln og at han næppe vil forlade den, før der er en ny aero pakke på plads, der understøtter Bridgestone dækkene bedre.

Det betyder så også, at Toyota igen vil tage et løb som et træningsløb, som de også meldte ud i Bahrain og at piloter og fans, endnu engang må forberede sig på en slem skuffelse.

Så pas på, med at lytte til de såkaldte eksperter. Fra næste løb gælder det også på Drømmeholdet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER