• Forside

Ingen lukket pit i 2009

En udskældt regel er blevet droppet til 2009. Reglen om at pitten bliver lukket i tilfælde af en safetycar-periode. Sidste år gav safetycar-perioderne nemlig flere overraskende resultater.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/1 2009 klokken 08:01

Havde Nelson Piquet Jr. taget podiepladsen i det tyske Grand Prix og havde Fernando Alonso vundet i Singapore, hvis det ikke havde været for den tidligere regel om, at pitten bliver lukket når sikkerhedsbilen bliver sendt på gaden? Nu er reglen droppet.

Den kontroversielle pitregel, der har ødelagt mange køreres løb, er endelig droppet igen. For engang skyld er FIA først.

Sikkerhedsbilen blev indført efter, at den havde været brugt i mange år i amerikansk motorsport. Den lukkede pit blev indført efter, at den havde været brugt i mange år i amerikansk motorsport. Men at pitten nu ikke bliver lukket er Formel 1 først med.

Fernando Alonso sejrede i Singapore. En teori er, at Renault ofrede Nelson Piquet Jr. for at udnytte reglen om den lukkede pit bedst.

Det vil give nogle spændende løb, når kørerne kaster sig ind i pitten for ikke at blive fanget bag sikkerhedsbilen ude på banen, og det kan avancere en midtfeltskører og degradere en frontkører, hvis man rammer sikkerhedsbilen på det rigtige øjeblik.

Det elimininerer ikke risikoen for, at et holds andenkører kommer til at holde bag holdkammeraten i pitten, men den tid som holdkammeraten holder stille burde i de fleste tilfælde blive mindre.