• Forside

Max Mosley: Afvis ikke Ferrari

Lewis Hamilton har flere gange udtalt, at han vil blive hos McLaren hele karrieren. Men det er en dum ide, siger Max Mosley. Afvis ikke et skifte til f.eks. Ferrari. Et godt råd fra FIA-præsidenten til den regerende verdensmester.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/2 2009 klokken 08:02

Der er næsten gået inflation i ordene: "Jeg ønsker at slutte min karriere hos et hold", men den slags skal man ikke sige for meget og for ofte. Det giver dårlig karma. Afvis ikke et skifte til et andet hold. Det siger Max Mosley til Lewis Hamilton.

”Hvis jeg var Hamilton ville jeg være glad for at være hos McLaren, og jeg ville være glad for at skifte til Ferrari i fremtiden.”

Max Mosley kender ingen kørere, som ikke drømmer om at have prøvet at køre for Ferrari.

”Hvis jeg var racerkører, ville jeg ønske at have kørt for Ferrari i mindst en sæson.”

Et ønske de fleste racerkørere har. Tilsyneladende ikke Lewis Hamilton, der bortset fra et par uger har nydt godt af McLarens støtte det meste af karrieren.