• Forside

Premiere-nerver for Red Bull RB5

Nervøsitet under premieren kan ramme selv den bedste, og det gælder også for RB5, Red Bulls nye 20009-model. Under shakedown testen på Jerez måtte Sebastian Vettel i garage med problemer.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 9/2 2009 klokken 19:02

Efter præsentationen af Red Bull RB5 kørte Sebastian Vettel den traditionelle installationsomgang, hvorefter han vendte tilbage til pitten.

De næste par timer gennemførte tyskeren nogle vigtige test, indtil han igen måtte returnere til garagen med en gearkasse der havde stigende varmeproblemer. Herefter blev resten af testprogrammet afblæst.

RB5 kørte med det nye KERS, men systemet var ikke tilsluttet under testen. Teamet testede vægtfordeling og studerede samtidig effekten af chassisets vibrationer på det nye energisystem.

Sebastian Vettel i Red Bull RB5 på Jerez, indtil en lidt for varm gearkasse stoppede udfoldelserne.

Sebastian Vettel var dog trods alt en glad mand efter testen.

"Jeg var glad for at køre bilen, men bed mig ikke om at kommentere på følelsen af at køre i den. Det er ganske enkelt for tidligt at udtale sig om," sagde Vettel efter testen.

"Men det var en rigtig beslutning at stoppe med yderligere test i dag, indtil vi er helt sikre på, hvad problemerne skyldes på denne helt nye bil," sluttede den 22-årige kører.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER