• Forside

Jerez test dag 4 – Alonso slutter på toppen

Fernando Alonso havde en rigtig god dag på Jerez i går. Man havde frygtet regnen, men den valgte at blive væk det meste af dagen. Det udnyttede den spanske topkører til at sætte hurtigste tid.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 5/3 2009 klokken 10:03

Der var skiftet ud blandt flere kørere til testen i går. Det ændrede dog ikke specielt meget på tidstabellen for det var en gammel kending, der var forrest.

Kimi Räikkönen og Nick Heidfeld lukkede top tre. Verdensmester Lewis Hamilton havde, som du kan læse andet steds på BMF1, problemer med MP 4-24 modellen.

Kimi Räikkönen fik endelig en test på Jerez

Jarno Trulli og Mark Webber gjorde det fornuft i Toyota og Red Bull. Adrian Sutil som kørte Force Indias sidste dag på Jerez havde store problemer med Bridgestone-dækkene. Det kunne læses på resultatlisten, hvor Adrian lukkede tabellen.

Jarno Trulli på Jerez

For Renault og Force India var det sidste testdag inden de to hold tørner ud mod hinanden igen på mandag.

Tiderne fra onsdag er leveret af Ferrari og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Tid Antal omg.
1. Fernando Alonso Renault R29 1.19.945 130
2. Kimi Räikkönen Ferrari F60 1.20.250 105
3. Nick Heidfeld BMW-Sauber F1.09 1.20.520 99
4. Jarno Trulli Toyota TF109 1.20.540 131
5. Mark Webber Red Bull RB5 1.20.894 107
6. Kazuki Nakajima Williams FW31 1.20.948 83
7. Lewis Hamilton McLaren-Mercedes MP4-24 1.21.302 70
8. Adrian Sutil Force India VJM-02 1.21.411 79