• Forside

BMW med og uden KERS

BMW Sauber valgte at køre en bil med KERS og en uden under dagens to test. Heidfeld, der var den hurtigste af de to, kørte bilen, der var udstyret med KERS, og det virkede upåklageligt.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/3 2009 klokken 13:03

Nick Heidfeld var den hurtigste af BMW Sauber-piloterne ved begge træninger i dag, men om det var fordi han har det bedre med den nye racer, eller om det var fordi han kørte den bil med KERS, har vi ikke fået nogen forklaring på af BMW Sauber.

Dog kom det bag på dem, at de ikke lå højere oppe i tidstabellen, selvom meget tyder på, at de ikke gik efter at sætte en god tid, men koncentrerede sig om opsætning af bilerne og høste erfaring.

”Vi havde nogle uforudsete problemer med grebbet, som vi satser på at få løst under den tredje træning i morgen,” udtalte BMW Saubers tekniske chef Willy Rampf.

Robert Kubica og Nick Heidfeld, var dog begge positive over dagens test og meget glade for endelig at være tilbage i kamp.

”Man kan tydeligt mærke, at vi ikke kører på en permanent bane, så der mangler klart greb” kom det fra Heidfeld. ”Vi kunne dog hurtigt mærke, at det blev meget bedre som tiden skred frem.”

”KERS systemet virkede upåklageligt, så det satser vi på at bruge under løbet også,” sluttede tyskeren, der konstant var hurtigere end sin holdkammerat, der kørte uden KERS i dag.

BMW Sauber har ikke meldt officielt ud, om begge biler vil kører med KERS i morgen og under løbet!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER