• Forside

Red Bull Mercedes i 2010?

Det anerkendte Autosport bringer en spændende nyhed. Efter sigende skulle Mercedes være i forhandlinger med Red Bull Racing om at blive holdets næste motorleverandør. En forhandling, der kan sætte gang i spekulationerne.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 23/4 2009 klokken 09:04

Mercedes har ikke lagt skjul på, at de er interesserede i at få Sebastian Vettel i den ene af deres biler. Red Bull Racing er dog ikke interesseret i at sælge deres stjerne, så en motorleverance kan være første skridt på vejen til at erhverve stjernen.

Red Bull Racing teamchef Christian Horner siger dog, at det er for tidligt at snakke om motorer til 2010.

“Det er alt for tidligt at tale om motorer til næste år. Forhåbentlig vil Renault stadig være her.”

Norbert Haug og Sebastian Vettel ved DTM løbet i Oschersleben i 2008

”Motoren fungerer godt, og efter at have fået lov at lave en udvikling sidste år, så mener jeg at den er sammenlignelig til de andre motorer i Formel 1.”

”Man vil nok stadig have Mercedes som den stærkeste motor, men jeg mener ikke Renault giver noget væk til konkurrenterne.”

Det er en spændende nyhed, som kan læses på flere måder. Kommentaren forhåbentlig, at Renault stadig vil være her, kan sagtens forstås som, at Renault trækker sig efter sæsonen. Flavio Briatore er kommet med voldsomme kommentarer omkring FIA, og indtil videre har R29 ikke været en løbsvinder.

Tre Renault motorer startede forrest i Shanghai

Man kan også vende den 180 grader og rykke en teori om, at Mercedes er ved at sikre sig, hvis McLaren får en alvorlig straf i ’Liegate’.

Mercedes leverer i øjeblikket motorer til 3 teams. Fabriksteamet McLaren, Force India som de skrev en flerårig motorkontrakt med sidste efterår, samt Brawn GP der får leveret motorer på en speciel FIA dispensation.

Ross Brawn skal efter al sandsynlighed ud og finde sig en ny motor til 2010. Force India’s Vijay Mallya sagde ved sæsonstarten, at han havde givet lov til at Mercedes leverede motorer til Brawn i år, men han forventede ikke, at Mercedes var motorleverandør i 2010.

Force India har kontrakt med Mercedes i 2010. Fra Interlagos 2008.

Hvilket endnu engang gør det spændende at tænke på, at hvis Red Bull Racing får en motorkontrakt og Force India er under kontrakt vil Mercedes så lukke McLaren ned. Mercedes ejer jo en stor aktiedel af McLaren.

Hvad mener du? Giv din mening til kende på BMF1’s Facebookgruppe.