• Forside

Ecclestone antyder kompromis

Forhandlingerne om budget og regelsættet for 2010 er gået i hårdknude. Max Mosley står fast, Ferrari lægger sag an og flere hold truer med at trække sig. Nu melder Bernie sig med en ide.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 18/5 2009 klokken 21:05

Situationen mellem Max Mosly og FIA på den ene side, og FOTA medlemmerne med Ferrari i spidsen på den anden side, lader til at være gået i hårdknude, efter forhandlingerne ikke førte til noget resultat. Ferrari har anlagt sag mod FIA for at få nedlagt forbud mod de foreslåede regler.

Denne situation er selvfølgeligt ikke brugbar for ham der skal tjene penge på Formel 1 cirkuset, nemlig Bernie Ecclestone.

På den ene side vil han gerne have budgetbeskæringerne, da det kan lokke flere holde til serien, på den anden side er det svært at forestille sig et Formel 1 uden især Ferrari på gridden.

Bernie Ecclestone var på besøg hos Ferrari under Wroom-arrangementet

Derfor er det måske ikke så overraskende at Ecclestone nu lufter muligheden for et kompromis.

At der skal være budgetbeskæringer står fast, men det står ikke hugget i runer, at det skal lande på £40 mio. Dette er endnu åbent for forhandling.

Ligeledes mener Ecclestone at den største hindring for enighed er det dobbelte regelsæt som Max Mosly har foreslået, en ide som Ecclestone påstår at han altid har været ked af, og som han mener skulle afvikles så hurtigt som muligt igen.