• Forside

Alonso kommer på Le Mans

Når 24-timersløbet på Le Mans starter om tre uger, vil den tidligere dobbelte verdensmester Fernando Alonso være til stede. Det vides dog ikke om Alonso nøjes med tilskuerrollen eller om han faktisk kommer på banen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 21/5 2009 klokken 20:05

Det er ikke kun Ferrari, der overvejer at forlade Formel 1 efter denne sæson, hvis det nuværende budgetloft bliver en realitet.

Fernando Alonso vil også forlade Formel 1, hvis de store hold forsvinder, udtalte Renault-køreren til journalister i Monaco.

”Jeg er kun 27 år gammel og har vundet Formel 1-verdensmesterskabet to gange, så der er også andre kategorier at vinde.”

Fernando Alonso

Det skulle dog gerne blive mere end kun Le Mans, og løbet er ikke en Plan B for Alonso.

”Jeg håber at køre mere end et race om året,” siger han.

Årets Le Mans bliver i forvejen et sammensurium af store stjerner, men det ville være et ekstra scoop, hvis et hold fik Fernando Alonso bag rattet.