• Forside

Mere end podie til Vettel

Tyske Sebastian Vettel har opnået meget i sin korte karriere, og nu får han noget større end en podieplads. Hvad det er, kan du læse mere om her.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 27/6 2009 klokken 18:06

Værten for det næste Formel 1 Grand Prix er Nürburgring i Tyskland. Tyskland er samtidigt et land, som er meget stolt af sin nye stjernekører, Sebastian Vettel, og han er da også blevet udpeget mange steder som Michael Schumachers arvtager.

Nu bliver han hædret. Nürburgrings tilskuertribune som hidtil har båret det ret anonyme navn T6, bliver nu omdøbt til at hedde Sebastian Vettel Tribune forlyder det fra de tyske medier.

FIAs banekort over Nürburgring. Vettels tribune kommer kort før Dunlop Kehre, lige efter stedet hvor du kan læse T1 på kortet

"Det er en stor ære," udtaler Vettel til Kölneravisen Express.

Vettel har vundet på banen både i Fomula BMW og F3.