Event: Heidfeld skifter til 2-hjul

Det er ikke kun Michael Schumacher, der kan køre på både fire og to hjul. I går gik Nick Heidfeld i den tidligere verdensmesters fodspor og satte sig på sædet på en lynhurtig BMW 1200RR-motorcykel. En motorcykel med 200 hestekræfter.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 21/7 2009 klokken 14:07

Nick Heidfeld skiftede mandag fra Formel 1 til Superbike-racing. Han overtog den BMW S 1200RR, som australske Troy Corser normalt kører. Det var dog kun en test i forbindelse med BMW’s fan-event på Nürburgring.

Det var noget af en speciel oplevelse for Nick Heidfeld, da han mandag først testkørte gadeversionen BMW 1200RR, inden han senere på dagen gav den gas på superbikeversionen S 1200RR. Noget som Quick-Nick godt kunne lide.

”Det var sensationelt – Tak til alle!”

Nick Heidfeld på MC i et sving på Nürburgring

“Forskellen er stor. På den ene side er superbiken mere aggressiv og langt mere grip og superbremser, men på den anden side er den samtidig nemmere at køre fordi man er så meget i kontrol. Styringen er meget præcis.”

Nick Heidfeld har skiftet de fire hjul ud med to

”Naturligvis er jeg milevidt fra grænsen af superbiken. Jeg ville have elsket at køre nogle flere omgange.”

Troy Corser og Nick Heidfeld

Troy Corser, dobbelt Superbike-verdensmester fra Australien, havde overtaget sidste års F1.08-chassis.

”Det var vildt! Bilen føles så velbalanceret og bremserne er fantastiske. Dækkene har et utroligt grip og styringen er meget direkte, men stadig har man en masse følelse. Jeg kan slet ikke forstå, hvor hårdt og hvor sent man kan bremse.”

Superbikekører Troy Corser har overtaget F1.08

Robert Kubica kørte rundt i den anden F1.08 på det korte layout på Nürburgring sammen med spanieren Rubens Xaus, der kørte rundt på sin egen BMW S 1000RR og som ligeledes deltager i Superbike-mesterskabet.

En BMW motorcykel foran Robert Kubica i F1.08

F1.08 mod BMW 1200RR-motorcykel

BMW stillede også med WTCC-kørerne Augosto Farfus, Jörg Müller og Sergio Hernández og Claudia Hürtgen, der agerede taxakørere for udvalgte gæster. Det skete i BMW M3 GT4 og BMW M5 Ring Taxi.

En stribe af BMW topkørere på tværs af klasser

Mario Theissen, Robert Kubica og Nick Heidfeld

Over 700 gæster havde en fornøjelig dag på den lille Nürburgring. I dag er alt ved det gamle, og Nick Heidfeld vil i denne weekend tørne ud i sin egen F1.09.

Burning BMW rubber

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Cosworth lover hurtige motorer Formel 1 lukker »