• Forside

Det er mediernes skyld

Luca Badoer er skuffet over, at han er blevet erstattet i Ferrari-sædet efter kun to løb, der ikke gik helt efter planen. Det er dog ikke kun Badoers egen skyld. Medierne bærer en stor del af ansvaret for udskiftningen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/9 2009 klokken 10:09

Luca Badoer fik ikke mange chancer for at vise verden, at han er en habil Formel 1-kører. Efter to chancer i den nu løbsvindende Ferrrari F60 er han blevet udskiftet med landsmanden Giancarlo Fisichella.

Luca Badoer eller ’Look-How-Bad-You-Are’, som flere journalister kaldte ham, beskylder medierne, men også FIA for at han ikke har fået en fair chance. Forbuddet mod test forhindrer en reservekører i at være klar, når det gælder.

Luca Badoer

Luca Badoer udtaler til den italienske avis ’Gazzetta Sportiva’

“Dem som skriver forstår slet ikke, hvor meget skade de kan lave. Medierne spillede en fundamental rolle i beslutningen om at erstatte mig.”

“Disse regler (forbuddet mod test i sæsonen) stopper en reservekører for at teste og gøre ham til et offer – den slags sker kun i Formel 1.”

Om fremtiden er Ferrari-rød er ikke sikkert. Ferrari hr gjort Giancarlo Fisichella til reservekører i 2010, og de har stadig Marc Gene som testkører.

”Min intention er at blive. Jeg er færdig med løb, men mit forhold til Ferrari fortsætter.”

Giancarlo Fisichella i F60

Giancarlo Fisichella glæder sig over at komme til Ferrari, men er ked af det på sin landsmands vegne.

“Jeg føler for Luca. Jeg ved, hvor meget han ønskede at køre på Monza bag rattet af en Ferrari for det er det bedste, der kan ske for en italiensk kører. At køre en rød bil foran vores fans.”

Giancarlo Fisichellas Ferrari-debut sker på fredag under den frie træning på Monza.