• Forside

Italiens GP. 2. frie træning. Sutil hurtigst

Dagens anden træning er netop overstået, med Adrian Sutil som hurtigste mand i Force India raceren, hvilket beviser, at det lille hold virkelig har fået lavet en Formel 1 bil, de andre skal holde øje med. Træningen var dog meget tæt, hvilket lover godt for kvalifikationen.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/9 2009 klokken 15:09

Så er vi i gang igen. I modsætning til formiddagens test, skulle der ikke gå mange minutter, inden de første tider blev sat.
Efter lidt mere en 10 minutter, er de første 17 noteret for en tid, med McLaren i front og bagerst. Kovalainen er for en gang skyld den hurtigste af de to.

Mest overraskende på dette tidspunkt, er dog at det er debutant Liuzzi, der er noteret for 2. hurtigste tid. Godt gået.

Efter de første 15 minutter, er der noget der tyder på, at Brawn GP har fundet noget af formen tilbage, da de er noteret for næst hurtigste tid og den tredje hurtigste tid, med Rubens Barrichello forrest af de to. 19 biler har sat en tid nu, kun Sutil mangler at sætte en tid i Force India raceren.

Nick Heidfeld er den første der prøver kræfter med de bløde dæk, her i den anden træning. Det giver pote og Heidfeld barbere næsten et halvt sekund af Kovalainens bedste tid.

Det er tydeligt at se, at der er flere der har svært ved at ramme den helt rigtigt, men tiderne bliver konstant forbedret. Fisichella ligger midt i feltet, hvor halvdelen af tiden er gået, mens Kimi Räikkönen er rykket op på 4. bedste tid.

Hamilton, der har brugt en del af denne træning i pitten, er nu ude igen og sætter en respektabel tid, der sender ham op på 4. pladsen.

Nøjagtig halvvejs inde i træningen, er det Nick Heidfelds der er hurtigste mand i BMW Sauber raceren, mens Buemi i Toro Rosso raceren, har den tvivlsomme ære af ligge sidst.

Med lidt over 40 minutter tilbage af træningen, viser Robert Kubica endelig, at han kan kører bil og at BMW Sauber raceren er begyndt at fungere, ved at sætte hurtigste tid. En tid der dog kun holder få sekunder, inden Sutil viser, at Force India virkelig har fået optimeret deres bil perfekt og overtager pole.

Mark Alan Webber har stiftet lige lovligt meget bekendtskab med de nye høje kerbs på Monza, hvilket har fået mekanikerne til at skifte bunden på Red Bull racerne.
Webber er dog tilbage på banen igen.

Hamilton er hurtig på den første del af banen, men sætter meget over styr på den resterende del. Det ser ikke rigtigt godt ud for McLaren, her i den anden træning, selvom begge er i top 10, da deres tider er langt efter de hurtigste.

Fisichella lader ikke rigtigt til at få sat nogle tider og dropper stille og roligt ned gennem feltet. Det samme gør de to Brawn GP racere. Webber ligger dog sidst, hvilket helt sikkert glæder Brawn GP.

Med 20 minutter tilbage af dagens sidste træning, er Webber rykket væk fra bunden, men befinder sig stadig i den kedelige ende af feltet på en 15. plads.

Mens Toyota sluttede som de sidste efter første træning, ser det markant bedre ud for dem, her i den anden træning, hvor Glock på dette tidspunkt, befinder sig på 3. pladsen.

Med lidt over 15 minutter tilbage, ligger Giancarlo Fisichella på den plads han allerhelst ville være fri for. Sidst. Det er dog længe siden, at han har været ude, så mon ikke han kommer på banen snart og få Ferrarien længere frem?
Fisichella gør sig klar i raceren, mens Schumacher giver gode råd.

Med 5 minutter tilbage, er vi med ude på en tur med Vettel i Red Bull raceren. Det lyder som om, at der er skruet grundigt ned for omdrejningerne på Renault motoren, hvilket kan forklare en del.
Grosjean viser dog, at Renault motoren fungere, ved at sætte hurtigste tid.

Fisichella ligger fortsat sidst, mens det er Jenson Button der ligger næstsidst. Han er dog også på banen igen, for at komme væk fra den plads.

Sutil sætter ny bedste tid. Skal det lykkes for Force India igen.
Jeps. Sutil slutter som hurtigste mand.




OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER