• Forside

Abu Dhabi for fuld musik

Når Formel 1-feltet kommer til Abu Dhabi for første gang, bliver det ikke bare et Formel 1-løb. Det bliver en fest med musik fra de helt store navne.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 23/9 2009 klokken 03:09

Ifølge avisen The National, har arrangørerne af Abu Dhabis Formel 1-Grand Prix lagt sig i selen, for at gøre oplevelsen af dette event til en ekstra uforglemmelig oplevelse.

Ud over det spændende i at have det første løb på en ny bane i et nyt land, har man også sikret sig at der kommer masser af fest og musik.

Ved åbningsfesten den 29. oktober forlyder det, at den amerikanske popdronning, Beyoncé, kommer for at optræde.

Søndag aften, efter løbet, har man engageret bandet kendt som "The bad boys from Boston" eller "America's greatest rock & roll Band" nemlig den legendariske rockgruppe Aerosmith, til at gå på scenen.

Eddie Jordan på trommer. I Abu Dhabi bliver det Beyoncé og Aerosmith

Om det stadig er muligt at få betalelige billetter til Abu Dhabis Grand Prix wekend, ved denne skribent ikke noget om.