• Forside

Alonso stræber efter at slutte stærkt

Fernando Alonso har haft sin storhedstid hos Renault, hvor han og det franske team i årene 2005 og 2006 nærmest var uovervindelig – 2 år i træk med begge verdensmesterskaber. På søndag er det formentlig sidste løb spanieren kører i en Renault-racer.

Af: !René Vium (rv@bmf1.dk) d. 29/10 2009 klokken 12:10

Da Fernando Alonso snart slutter sit engagement hos Renault Abu Dhabis Grand Prix, håber han at sætte nogle positive spor, inden karrieren fra næste sæson fortsætter i en rød racer hos Ferrari.

Alonso indrømmer gerne at det bliver meget vemodigt nu, hvor afslutningen med Renault skal til at ske.

Spanieren har tidligere sagt farvel, da han skiftede til McLaren i 2007, men af mange grunde blev eventyret hos McLaren aldrig en succes.

Der var engang....Fernando Alonso, Renault R25, på podiet efter han vinder Kinas Grand Prix 2005

Siden vendte han tilbage til sine venner hos Renault, dog uden samme succes som i de tidligere år hos Renault. Dette var dog næppe blot spanierens egen skyld, men også at Renault ikke formåede at bygge den samme stærke bil som i årene forud.

I hvert fald vedkender Alonso gerne, at hjertet bløder lidt ved afskeden, som han håber at gøre succesfuldt.

Han fortæller om dette til Autosport:

”Jeg vil virkelig elske at slutte sæsonen og min Renault-karriere af med et godt resultat. Det bliver helt sikkert et emotionelt løb, da jeg jo kan huske tilbage på så mange specielle minder sammen med dette team. Jeg forlader jo hermed også en masse gode venner,” fortæller Alonso.

”Renault er et af de stærkeste teams i F1, og ser nu også bare frem til at skulle kæmpe mod dem i årene fremover."

Fernando Alonso vil slutte med succes..

Renaults teamchef Bob Bell giver sikkert en lille afskedsfest, men foreløbig også disse offentlige afskedsord til spanieren:

”Alonso har bidraget enormt til teamets succes, og specielt ved at vinde verdensmesterskabet i årene 2005 og 2006. Selvfølgelig vil han blive enormt savnet."

”Det er ofte sagt om Alonso, at han er den bedste kører på gridden, hvilket jeg ikke vil betvivle. Det er også derfor, vi er så kede af at skulle se afslutningen på vores succesfulde samarbejde”, slutter Bob Bell.