Kun McLaren duer

I den sædvanlige pressekonference før weekendens udskejelser på Formel 1-banen, udtalte Kimi Räikkönen sig om nogle af hans overvejelser.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 29/10 2009 klokken 22:10

Under dagens pressekonference blev der slået nogle klare udmeldinger af den ellers så tavse finne.

”Tilbudet fra Toyota har jeg end ikke overvejet. Hvis jeg bliver i Formel 1, bliver det med et sæde hos McLaren,” fortæller Kimi Räikkönen, som kørte for det engelske team til og med 2006.

Kimi Räikkönen i McLaren (2006). Det er dette...

”Jeg har også andre muligheder at vælge imellem, deriblandt et sæde i rally, men jeg vil kigge på mine muligheder, og vælge det der tiltaler mig mest. Der er flere muligheder endnu, men vi må se hvad det ender med,” lyder det fra den tidligere verdensmester, som kører sit sidste løb for Ferrari i Abu Dhabi denne weekend.

Eller dette...eller måske intet

Räikkönen udelukker heller ikke muligheden for at han tager et sabbatsår, en mulighed som hans landsmand, Mika Häkkinen også valgte, dog uden nogensinde at vende tilbage til Formel 1.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso stræber efter at slutte stærkt Williams-Cosworth i 2010 »