• Forside

Quick-Nick bliver til Test-Nick

Den tyske Formel 1-veteran, Nick Heidfeld, har smidt håndklædet i ringen i hans kamp for et løbssæde i 2010. Tyskeren skal være testkører.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 2/2 2010 klokken 16:02

Nick Heidfelds manager har bekræftet at den tyske Formel 1-veteran har accepteret et tilbud fra Mercedes GP om at blive test og reservekører, og dermed komplettere den tyske line-up som i øvrigt består af Michael Schumacher og Nico Rosberg.

Heidfeld der startede sin aktive karriere i 2000 hos Prost Grand Prix, har i flere år været fast inventar, først hos Sauber, og senere hos BMW-Sauber. Derfor var der også mange der tog for givet at han stod forrest i køen om en plads i det genetablerede Sauber, men således gik det ikke.

Nick Heidfeld blev henvist til testrollen

Årsagen var, at Heidfeld satsede meget på et sæde enten hos Mercedes GP, eller hos McLaren. Disse sæder blev dog taget af verdensmestrene Michael Schumacher og Jenson Button, og da det faldt sådan ud, var heidfelds markedsværdi faldet, og Sauber-sædet gået til Pedro de la Rosa.