• Forside

Jerez testen – Hvad lærte vi?

Den første test på Jerez sluttede lørdag klokken 17. Som altid er det svært at sige noget konkret om testen, og hvordan de forskellige teams klarede sig, men derfor kan man alligevel godt komme med nogle gæt. BMF1 har taget kontakt til et par danskere, der overværede dele af testen.

Circuito de Jerez-banekort . Copyright Jesper Østerdal

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/2 2010 klokken 20:02

Jesper Østerdal og Michael Damgaard hedder to af de danskere, der var taget til Jerez for at opleve en Formel 1-test tæt på. BMF1 har taget kontakt til de to drenge for at få lov at bruge et par af de billeder, som de har taget og for at høre deres opfattelse af de forskellige biler.

Circuito de Jerez-banekort
Copyright Jesper Østerdal


Begge drenge kan man følge på debatten på Jubii, hvor de har skrevet deres oplevelser fra testen. Det er de samme kommentarer, som vi har fået lov at bringe.

Tio Pepe-tårnet der kendetegner Jerez
Copyright Jesper Østerdal


Testen startede som bekendt onsdag og her kommer Michaels oplevelser fra første dag.

Lidt kort fra første dag på testen i går.

1.) Det var lidt svært at konkludere så meget eftersom det regnede, regnede og regnede igen igen hele dagen. Det var ikke voldsom regn - det var bare konstant hele dagen. Vi var så kolde og våde da dagen var omme.

2.) På plus-siden så kan man komme seriøst tæt på bilerne på Jerez og hegnet er åbnet mange steder så man kunne faktisk række hånden ud på banen og rive visiret af en af kørerne når de kom forbi

Som man kan se på den kunstige sø, så regnede det kraftigt
Copyright Jesper Østerdal


Rubens Barrichello i FW32
Copyright Jesper Østerdal


Nico Rosberg
Copyright Jesper Østerdal


Sebastian Vettel i RB6
Copyright Jesper Østerdal


Adrian Sutil i VJM03
Copyright Jesper Østerdal


3.) Jeg fulgte Virgin-racerne på den éne omgang de lavede .... og jeg håber virkelig ikke at det var deres standard!!!! Bilen havde intet greb og lignede bambi på glatis. Tror de skal prise sig lykkelige over, at der ikke længere er en 107%-regel...

4.) Sauberen havde god traction ud af sving og det så det også ud til at Force India'en havde. Williams-raceren så mere problematisk ud på det punkt, og lidt det samme kunne man sige om Button i McLaren. Han kørte ikke sine fulde stints (vi sad lige overfor pitten, da han var ude så vi kunne se hvor mange omgange han var timet til) og virkede ikke tilfreds når han kom ud af bilen.

Der var vådt
Copyright Jesper Østerdal


En Mercedes er gået i sort
Copyright Jesper Østerdal


Mercedes på vej op på ladvognen
Copyright Jesper Østerdal


Vitaly Petrov
Copyright Jesper Østerdal


5.) Renault'en blev kørt af Petrov, der havde en noget anderledes approach til sving end de andre kørere. Han gled meget længere ind i sving med større hastighed og havde senere acceleration.

6.) Red Bull'en virkede hurtig - hurtig ind og ud af sving - og meget hurtig på accelerationen. Det samme kunne siges om Mercedes med dens nye frontvinge. Tildels kan det samme siges om Ferrarien (dog ikke helt så overbevisende som Red Bull'en & Mercedes.)

...men det er kun observationer fra en test på en halvåd bane...

Felipe Massa i F10
Copyright Jesper Østerdal


Williams diffuseren ses her
Copyright Jesper Østerdal


Vitaly Petrov i humlebien
Copyright Jesper Østerdal


Jesper skriver om fredagens test:

Så er fredagen overstået på Jerez, overskriften må være VÅDT!!!!

Det var vådt, også lidt mere vådt.

Red Bull virkede hurtige, ind og ud af sving, hurtig acceleration.

Massa gav den rigtigt godt med gas, kørte en del på curbs.

Ferrari blev kørt helt ud på kerben
Copyright Jesper Østerdal


Ferraris nuværende diffuser
Copyright Jesper Østerdal


Pedro de la Rosa i C29
Copyright Jesper Østerdal


Petrov kørte 1.000 gange igennem pitlane.......

Mercedes kørte også ok, med Nico.

McLaren virkede ikke overbesvisende, selvom de kun kørte korte stints.
Renault virkede bedre end i onsdags.

Et godt billede på testen på Jerez
Copyright Jesper Østerdal


Et sjældent billede. En Virgin på banen
Copyright Jesper Østerdal


Michael Schumacher
Copyright Jesper Østerdal


Robert Kubica i R30
Copyright Jesper Østerdal


Sidste testdag var som bekendt lørdag, og her var vejret bedre end de foregående dage, men dog stadig koldt. Jesper skriver om lørdagens test:

Jeg syntes Renaulten var mega grim, men hold kæft hvor er den fed i real life, også laver den bare den vildeste larm, når de laver teststarter i pitten :-)

Dagen idag var ikke våd, den var lidt kold men ellers ok.

Til gengæld var der en del mennesker, og fordi vi var flere igår end idag, havde den spanske logik jo lukket for adgangen til 1/3 af banen..... Også fordi der var så mange, så de fjolser der var uduelige som centervagter der står ved indgange til banen, sørgede for at man ikke kunne komme til og få taget nogle ordentlige billeder....

Lewis Hamilton i MP 4-25
Copyright Jesper Østerdal


Sjovt billede
Copyright Jesper Østerdal


Schumi
Copyright Jesper Østerdal


Lucas di Grassi på banen i Virgin
Copyright Jesper Østerdal


Men for at opsummere indtryk så var det de samme som igår. Massa, Schumacher og Vettel virkede hurtige og de gav den også mere gas, Hamilton var bortset fra de sidste par omgange mere stille og rolig ude på banen og han virkede på ingen måde som om han enten gav den fuld gas, eller også kunne bilen bare ikke. Tiden på sidste stint viser jo så noget andet.

Dagens positive må være Virgin, de kørte rigtigt mange omgange og deres tider kom jo også markant længere ned :-)

Dagens sjoveste, en Mercedes-mekaniker der havde glemt sit høreværn da Schumi kom ind og lavede et prøvepitstop, da han startede igen og gav gas, fik han hurtigt hænderne for ørerne, og i lang tid efter gik han og kløede sig i ørerne :-)

Der arbejdes hos Mercedes
Copyright Jesper Østerdal


Michael skriver om sit samlede indtryk af testen:

Mine/vores noter fra testen på de teams vi observerede.

Vi brugte en del tid på at lave fix-punkter for at se hvem der bremsede senest ind i sving, og hvem der havde den bedste udgangshastighed, for at prøve at vurdere hvor stabil bilen var.

Derudover fulgte vi tider i forhold til den mængde laps der blev kørt på et stint, og kiggede på hvor tæt diffuserne kom på jorden ud af sving 2 efter mål for at vurdere hvor tung bilen var.

1.) Den kører der var absolut senest på bremsen og tidligst ud af sving var Vettel, og det var i virkelig overbevisende stil. Red Bull raceren så ud til at være sat op perfekt og i aerodynamisk balance. Efter denne her test er Vettel gået fra være min svage favorit til min abosolutte favorit til VM-titlen.

I øvrigt var han én af kun to kørere der tog sig tid til at gå ud og vinke til publikum ... noget mange andre kunne lære af. Kørerne i dag har sgu lidt for mange stjerne-nykker. Fans står i kulde og silende regn hele dagen, og mange venter på at kørerne lige kommer ud og vinker - så koster det ikke noget at bruge 30 sekunder på lige at komme ud og sige hej til fans. (IMHO)

Der arbejdes hos Mercedes
Copyright Jesper Østerdal


2.) Ferrari ser virkelig ud til at have bygget en hurtig bil - men ikke så imponerende stabil som Red Bull's. Massa kørte i hvert fald sokkerne af den, og var på fuld kerbs i både regn og tørvejr som den eneste. Man kunne se han stolede fuldt ud på bilen og det greb der kom fra setup og aerodynamik. Jeg synes faktisk at Massa var mere selvsikker med bilen end Alonso.

Vi fulgte Ferrari'en igennem et helt "long run", hvor man kunne se at tiderne dannede et "W" - forstået på den måde at tiderne faldt støt som tanken blev mere og mere tom, men på et tidspunkt blev det så overgået af at dækkene mistede deres evne og derfor kørte han så langsommere tider. Så kørte han i pit og skiftede dæk - så faldt tiderne og da dækkene igen mistede deres bedste evne steg de igen.

Pedro de la Rosa hilser på tilskuerne
Copyright Jesper Østerdal


3.) Mercedes-raceren ser ud til stadig at kæmpe med holdbarhed. Både Rosberg og Schumacher måtte stoppe på banen, og eftersom teamet blev ved med at arbejde på bagenden tror jeg, at det er de her "cracked exhausts" der stadig er problemet.

Igennem den kunstige chicane på bagsiden af banen så Schumacher ud til at miste hastighed i forhold til de andre teams. Bortset fra det var det fantastisk at se Schumacher igennem hårnåle-svinget før start/mål. Han brugte hver en millimeter af banen og med sin karakteristiske "throttle"-stil hvor hans hænder flyver til højre og venstre selvom bilen ser ud til at køre lige ud.

I øvrigt kunne man høre at Mercedes motoren fra Force India og McLaren havde samme lyd (screamer) hvorimod at motoren fra Mercedes' eget team ikke havde helt lyd. Enten er det ikke samme specifikation, eller også er motoren nedjusteret mens man prøver at fikse udstødnings-problemet.

Schumi jagter Lewis
Copyright Jesper Østerdal


McLaren og Mercedes på vej ud på langsiden
Copyright Jesper Østerdal


4.) McLaren tror jeg faktisk ikke har en bil der er helt på toppen endnu. Generelt var den langsom og ustabil i både korte og lange stints. Det 3-laps stint Hamilton lavede 10 minutter før testen sluttede hvor han satte hurtigste tid afspejler ikke bilen generelt - det var et "glory run". Hverken Button eller Hamilton brugte kerbs (som de eneste).

Hamilton havde det samme problem som Schumacher igennem den kunstige chicane, hvor han også tabte mere hastighed end både Red Bull, Ferrari og Williams. McLaren havde også deres helt eget lap-system som ikke havde bund i virkeligheden. Hvis der stod L40 når han startede sin første omgang, sluttede han efter 20 laps, og sådan foregik den gennem hele testen. Kan sgu ikke gennemskue hvorfor...

Vettel
Copyright Jesper Østerdal


5.) Virgin havde en overbevisende lørdag hvor det faktisk ser ud som om de vil kunne kvalificere sig under 107%-reglen hvis den stadig var i brug.

6.) Renault'en tror jeg får en lidt svær sæson. På et tidspunkt startede Massa og Kubica henholdsvis et mellem-langt stint og et kort stint. Så selvom Kubica skulle køre færre omgange, så stak Massa af med 2-3 bil-længder per omgang. Men den har den fedeste lyd af alle bilerne.

7.) Toro Rosso, Sauber og Force India så ud til at være på niveau. Men både Kobayashi og Pedro de la Rosa havde hyppige kontra-justeringer med rattet ud af sving, så måske skal bilen køres ekstra aggresivt eller også er der lidt arbejde der skal gøres.

...når alt det er sagt er Jerez ikke nogen bane der afspejler generelle F1 baner. Alt for mange sving og langsiderne er for korte. Det er det samme problem med Ricardo Tormo banen i Valencia, så det vil nok først testen i Barcelona den 25-28 feb. hvor vi får et mere komplet billede.

Testen sluttede 17.00
Copyright Jesper Østerdal


Det kan godt være, at de to herrers kommentarer ikke er de mest videnskabelige, men det givet et godt billede af bilernes formåen alligevel.

Motorlyden giver en god indikator for ind- og udgangshastigheder og den visuelle effekt giver også et godt indtryk af farten bilerne bevæger sig med.

BMF1 takker Jesper Østerdal og Michael Damgaard for billeder og kommentarer.