• Forside

Ny sikkerhedsbil i 2010

Mercedes har i mange år leveret sikkerheds- og lægebilerne til Formel 1-cirkusset. Det fortsætter de med, men i 2010 bliver der en ændring som kommer til at se godt ud på banen for de mange tusinde tilskuere. Tv-seere bliver heller ikke snydt.

Ny sikkerhedsbil . Copyright Daimler-Benz

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/2 2010 klokken 15:02

Mercedes skifter den nuværende AMG Mercedes SL 63-sikkerhedsbil ud med en splinterny model til sæsonstarten i år. Det bliver stadig AMG, der står bag kraftværket der skal lede kørerne rundt på banen, men den nye bil bliver både klassisk og moderne.

Det bliver den nye Mercedes-Benz SLS AMG, som FIA’s faste sikkerhedsbilkører Bernd Mayländer skal køre rundt i på de 19 Formel 1-baner, der udgør årets sæson. Bilen, som Mercedes lancerede sidste år, har 571 hestekræfter, og er nok bedst kendt for mågevingedørene.

Bernd Mayländer fortsætter som sikkerhedsbilens chauffør
Copyright Daimler-Benz


Den tidligere sikkerhedsbil
Copyright Michael Ewert


En hyldest og opdatering til den populære mågevinge Mercedes-Benz SL fra 1954. Lægebilen bliver ikke udskiftet og vil stadig være en Mercedes-Benz C63 AMG Estate.

Mercedez-Benz SLS AMG-sikkerhedsbil
Copyright Daimler-Benz


Det bliver denne vinkel kørerne vil opleve den nye sikkerhedsbil
Copyright Daimler-Benz


Michael Schumacher gjorde SLS AMG ekstra berømt med en speciel reklame, hvor han får en rød SLS AMG til at køre på hovedet. Hvis man søger på youtube under Michael Schumacher Mercedes, så kan man finde et link til den lange version af reklamen.

Ingen tvivl om at det gør det lidt ekstra specielt at sidde på tilskuerpladserne og vente på, at sikkerhedsbilen kommer forbi.