• Forside

Skuffelse over Bahrain-udvidelse

Når kørerne i morgen klokken otte dansk tid kører ud til årets første træning, skal de huske, at der er kommet en tilføjelse til banen. Et nyt layout, der ikke lige vækker begejstring hos kørerne. Dertil er det ikke udfordrende nok.

Red Bull Racing VW . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/3 2010 klokken 18:03

Mark Webber har inspiceret det nye længere layout, som han og de 25 kolleger i morgen skal benytte. Det er ikke mange rosende ord, som tilføjelsen får med. Den australske Red Bull-kører udtaler:

”Intet andet end stramme sving. Accelerer, brems, accelerer, brems...”

Red Bull-kollega Sebastian Vettel supplerer:

”Jeg ville have foretrukket et par hurtige sving.”

Der er ikke meget begejstring over baneudvidelsen at finde hos Mark og Sebastian.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Tyske ’Auto Motor und Sport’ har spurgt banedesigner Hermann Tilke om hans reaktion på den manglende glæde over baneudvidelsen:

”Loopet har eksisteret i årevis. Det var designet til langdistancerace for at tillade flere biler,” siger han.

Udvidelsen på 900 meter gør, at en baneomgang skulle ligge omkring 2 minutters grænsen.