Igår trak Ferrari-præsident Luca di Montezemolo sig som formand for FIAT. Samme dag luftede han på ny tanken om, at visse teams skulle have lov at stille med tredjebiler.
Den tredje bil som de største hold skulle have lov at indsætte, skulle så køres af den mangedobbelte MotoGP-verdensmester Valentino Rossi.
Til journalisterne, der var til stede ved gårsdagens pressemøde, sagde Ferrari-præsidenten:
”Vi ønsker en tredje bil, og jeg vil gøre alt for at få fat i Valentino (Rossi).”
Luca di Montezemolo ser gerne, at Santa Massa kommer med en tredjebil til Ferrari og Valentino Rossi.
Copyright Ferrari Media
”Når han vinder dette års MotoGP, så må nok være nok, han bør også vinde i Formel 1.”
Et ønske, som bare ikke vil forsvinde, fra Luca di Montezemolo. En god ide, men kun på en grid, hvor der manglede biler og kørere. To ting som ikke mangler i år og som udvides til næste år med det 13. team.