• Forside

Verden kan vente endnu en Schumacher

Til den lidt mere kulørte side af Formel 1, kan vi oplyse at Michael Schumacher og hans kone Corinna planlægger at sætte endnu et barn i verden.

Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 20/4 2006 klokken 12:04

Den italienske avis Corriere della Sera kan således berette at muligheden for et barn nummer 3, bestemt ikke kan udelukkes. Gina-Maria Schumacher på 9 og Mick Schumacher på 7 vil dermed få en lillebror eller søster at dele deres berømte familienavn med.

Schumacher siger selv, at børn ikke er noget man kan planlægge, men at ham og hans kone vil være svært glade, hvis det lykkes parret at blive gravide for 3. gang.