Schumacher er ikke farlig

Michael Schumacher har mødt hård kritik for sin manøvre med at presse Rubens Barrichello op mod pitvæggen, under dennes overhaling af tyskeren. Nu bakkes han op af sin teamchef, Ross Brawn, som ikke mener, at der var grund til at straffe hans kører.

Mercedes' tekniske chef Ross Brawn . Copyright Mercedes GP

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/8 2010 klokken 14:08

Det så voldsomt ud på TV-billederne, da Michael Schumacher, Mercedes GP, pressede sin tidligere teamkammerat fra Ferrari-tiden, Rubens Barrichello, nu Williams, op mod sidste del af pitvæggen, da brasilianeren forsøgte at overhale tyskeren ned mod sving 1.

I, hvad der så ud som, ”sidste øjeblik’ gav Schumacher sig endelig og lod Barrichello passere, men manøvren gav efter løbet Schumacher en 10-pladsers gridstraf til løbet på Spa d. 29. august.

Michael Schumacher. Copyright Mercedes GP

Herefter er kritikken ellers regnet ned over den syvdobbelte verdensmester, og nogle journalister har endda foreslået Schumacher at køre i GP2 eller GP3, eller sågar gokart, men nu træder tyskerens teamchef, Ross Brawn, ind og forsvarer sin kører. Han mener, at Schumis kørsel var inden for de acceptable grænser.

"Ret hårdt - et hårdt træk af Michael og en hård afgørelse af stewarderne," sagde teamchefen.

"Jeg tror ikke et øjeblik på, at Michael forsøgte at sætte Rubens i muren - men han forsøgte at afholde ham fra at komme ind på indersiden, fordi han vidste, at det var her, han var mest sårbar.”

"Men til sidst gav han ham plads nok. Du kan argumentere, at det var på marginalerne, men – racing er hårdt."

Brawn mener, at Schumacher blev fanget af, at Barrichello kom op på siden af ham så hurtigt efter udgangen af sidste sving, og derfor ikke opdagede ham. Han havde ikke forsøgt at fratage ham sin plads.

"Senere, i denne manøvre, kan du se, at han trækker sig fra Rubens. Jeg tror ikke, at han forventede at Rubens præcis ville være, hvor han var på det tidspunkt. Det er den slags ting der sker, når man nærmer sig et sving, der ikke er så langt nede af en langside,” sagde Brawn.
Han tilføjede, at han var sikker på at der ikke var nogen farlig hensigt i manøvren.

Schumi er heller ikke altid selv helt tilfreds med andre køreres manøvrer. Her er det Alonso, der får en besked. Copyright Ferrari Media

"Det kunne være endt i en farlig situation, men jeg er sikker på, at det ikke var hensigten fra Michaels side," sagde Brawn. "Michael forsvarede sin position og forsøgte at presse Rubens til at gå rundt udenom ham. Jeg tror ikke et øjeblik, at han så Rubens der og tænkte: ’Jeg presser ham’.”

”F1 er en temmelig hård branche, og hvis du åbner op hver gang nogen forsøger at angribe dig, så er man hurtigt klar over, hvem der forsvare sig, og hvem der ikke gør," sagde Brawn.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Schumi, Renault og Mercedes straffes Ferrarihøring fastsat »