Journalist måtte undskylde

En journalist fra tyske ’Sport Bild’ er kommet i modvind, efter at han ændrede et citat fra Felipe Massa, og det måtte journalisten undskylde for på Suzuka. Alonso beskylder journalisten for at prøve at skabe intern splid hos Ferrari.

Felipe Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/10 2010 klokken 10:10

En journalist fra det tyske ’Sport Bild’ er ikke særlig populær i disse dage.

I et interview med Felipe Massa ændrede han brasilianerens udtalelser, så det blev en nedgørelse af den tidligere Ferrari-kører, Rubens Barrichello. Derfor måtte journalisten undskylde overfor Massa forud for Japans Grand Prix.

Citatet lød: ”Det er sikkert, at jeg ikke er Ferraris anden Rubens Barrichello.”

Virkeligheden var dog en anden. Det fortalte Felipe til radiostationen ’Radio Bandeirantes’ i Japan.

”Avisen indsatte Rubinhos navn. Det var ikke noget, jeg sagde. Jeg talte med journalisten i dag (torsdag før Japans Grand Prix, red.) og de (Sport Bild, red.) undskyldte.”

”Jeg er meget åben omkring hvad jeg sagde, men det var ikke dette. Jeg blev vred over at det kom i pressen, fordi det ikke er rart at læse interviewet, og det er det modsatte af sandheden.”

Felipe Massa konfronterede en journalist fra 'Sport Bild' omkring hans ændrede citat.
Copyright Ferrari Media


”Spørgsmålet var ’ville du acceptere at være andenkører’ og jeg sagde ’nej for jeg ønsker at vinde’”

Rubens Barrichello blev overrasket over interviewet, men troede ikke på at vennen Felipe ville komme med så respektløse kommentarer.”

Rubens Barrichello, Spanien 2005
Copyright Ferrari Media


Holdkammeraten Fernando Alonso beskyldte journallisten for at forsøge at skabe splid hos Ferrari.

”Jeg tror ikke vi har behov for at blive nervøse for, hvad der bliver skrevet i en avis fra et land, hvor en kører kæmper om titlen.”

Det psykologiske spil er i gang.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tre sejre kan ikke vinde VM Alonso blæser til angreb »