• Forside

Karthikeyan foretrækker at teste

Den indiske Formel 1 kører Narain Karthikeyan siger at han foretrækker at teste fremfor at køre Formel 1 løb, men at det trækker i ham, når kollegerne drøner forbi under Grand Prixerne. Derfor ser han frem til et fast løbssæde hos et godt hold, næste år.

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 5/5 2006 klokken 15:05

Dette år har for Narain Karthikeyan stået i testningens tegn, hvilket er en rolle som den 29-årige inder betegner som noget positivt i forhold til sidste år.

Nu skal man lige huske at han kørte for et synkemodent Jordan hold, der allerede var på vej ud af sporten.

Den 29-årige inder indrømmer at det med at være i pressens søgelys var en tand for meget og derfor trives han nu meget bedre som testkører. "Det er meget bedre i år. Jeg foretrækker ikke at blive jagtet rundt og få stillet en masse spørgsmål," siger Karthikeyan til DNA India.


Nicolas Kiesa i en Jordan, som Karthikeyan var fast kører for sidste år

"Det var for hektisk og der var et enormt pres. Williams har lært mig at blive en bedre racerkører," siger Karthikeyan, der tidligere kun lærte hvordan det var at være bagerste mand i feltet.

Men en rigtig racerkører, som Narain, indrømmer at det gør ondt at stå i pitten på løbsdagen. Næste år vil han satse på at blive løbskører igen "...men jeg vil ikke nøjes med et dårligt hold," slutter han.