Det er den nu 25-årige skotte, der til den tyske avis ’Sport Bild’ fortæller, at han stadig føler sig som en del af Mercedes, og deraf naturligvis ikke vil afvise et skifte til sølvpilene.
Det kommer dage efter historier om, at Michael Schumacher er i gang med sin sidste sæson (igen).
”Jeg ville ikke have noget imod en Mercedes. Det ville gøre mig glad, men på nuværende tidspunkt er der ingen aftale.”
Paul di Resta
Copyright Force India
”Jeg føler mig stadig som en del af Mercedes-familien, og jeg vil ikke have noget imod at blive et fuldt medlem igen en dag.”
”I øjeblikket har jeg en kontrakt med Force India, og jeg giver dem min fulde opmærksomhed.”
Paul di Resta - dette års nummer 1 i DTM
Copyright DTM Media
På et spørgsmål omkring hvem der er bedst, Paul di Resta der slog daværende holdkammerat Sebastian Vettel i F3 Euro Series i 2006, eller Sebastian Vettel, siger Paul:
”Det var dengang. Man kan ikke sammenligne fortiden med nutiden, så jeg kommer ikke til at sige, at jeg er bedre end den regerende verdensmester.”
Mon ikke samtlige kørere i feltet selv tror, at de er verdens bedste kører, der dog sidder i den forkerte bil på det forkerte tidspunkt.