Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/5 2011 klokken 19:05
Ferrari er efter en skuffende sæsonstart allerede i gang med de første designfaser af den bil, som i 2012 skal bringe Ferrari tilbage i front. Det bekræfter chefdesigner, Nikolas Tombazis, overfor den spanske avis ’Marca’.
”For dette udviklingsprojekt har vi talt med om problemerne i år for at få mere aggressivitet ind i projektet.”
Teknikerne i Maranello har dog på ingen måde skrinlagt Ferrari 150th Italia. Man har et helt hold, som sideløbende arbejder på udviklingen af bund, diffuser, udstødninger og motorens engine mapping.