Den 23-årige tysker kan nemlig føje titlen Global Brand Ambassadør for bilmærket Infiniti på listen. Den Nissan-ejede bilproducent indgik for snart to måneder siden et større samarbejde med Red Bull holdet. Vettels rolle i partnerskabet bliver imidlertid at profilere Infiniti brandet og deres produkter både under løbsweekender og på udvalgte events.
Teamchef Christian Horner og gulddreng Sebastian Vettel
Vettel har udtalt at: "Efter jeg havde chancen for at afprøve nogle af bilerne, er jeg blevet en stor fan. De er komfortable samt sporty. Jeg er sikker på, at vi som et hold og jeg selv kan få meget ud af erfaringerne med Infiniti, og jeg ser meget frem til vores partnerskab i fremtiden. "
Infiniti er som nævnt et Nissan-ejet bilmærke, og deres rødder ligger derfor også i den japanske bilindustri med alt hvad dertil hører. På infinitis egen hjemmeside beskriver de deres vision således: ”Da vi begyndte vores rejse, var vores vision at skabe en helt anden type bil og en helt anden form for kører. Vi ønskede at omdanne det forudsigelige til det ekstraordinære ved at kombinere radikalt design med innovativ og intuitiv teknologi til at skabe biler, der har en mening ud over deres fysiske form.”
Sebastian Vettel skriver autografer Copyright Red Bull Racing/Getty Images
Vi vil uden tvivl se meget mere til samarbejdet i fremtiden.