Mange kørere, med Rubens Barrichello som den mest højtråbende, har sagt at DRS, eller fleksibel bagvinge om du vil, burde være forbudt under Monacos GP, da banen er for smal, og svingene for mange til at den kan bruges sikkert.
Et af de store temaer var risikoen for et uheld, hvis racerne kørte med åben bagvinge gennem den kurvede langside, som går igennem tunnelen.
Hvor meget FIA har valgt at høre efter vides ikke, men DRS-zonen er blevet lagt ind på start/mål langsiden i stedet for tunnel-langsiden, dvs. efter sving 19. Hvor meget effekt i form af ekstra overhalinger det kommer til at give, bliver spændende at se.
Monaco
Et andet spændingsmoment vil være den frie brug af systemet under kvalifikationen, hvor en vinge der er åbnet på et forkert sted, kan medføre uheld, i hvert fald hvis Barrichello har ret.