Fingeren bliver

Michael Schumacher havde rejehoppet på podiet, der nærmest blev farceagtigt at se på i de sæsoner, hvor tyskeren dominerede. Sebastian Vettel har sin strakte pegefinger, som både vækker begejstring og afsky, men fingeren forsvinder ikke, selv om nogle er trætte af den.

Vettel-fingeren var fremme igen . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/7 2011 klokken 13:07

Det fortæller den regerende verdensmester, der har haft rig lejlighed til at flashe fingeren i år med de mange sejre og pole positions han har taget.

Flere engelske aviser citerer Sebastian Vettel:

”Det var aldrig min intention at gøre den til mit varemærke.”

Sebastian Vettel med 'Vettel'-fingeren
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Fingeren opstod en våd søndag tilbage i september 2008.

”Jeg var så glad fordi vi altid var 17’er, 15’er, tier eller måske syver på en god dag.”

”Der er ingen dybere mening. Jeg gør det efter kvalifikationen, men det betyder ikke, at jeg bliver først i løbet.”

Sebastian Vettel
Copyright Red Bull Racing/Getty Images


“Det er sjovt, jeg hører nogle godt kan lide den, andre bliver fornærmede. Uheldigvil vil der altid være nogle, som føler sig truffet over det man gør, men sådan er det.”

Chancen for at vi ser den berømte finger i denne weekend er stor, men ifølge Adrian Newey, så skulle den seneste regelændring om udstødningsgasser ramme Red Bull Racing hårdere end de andre.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Virgin og McLaren i teknisk samarbejde Debut giver ikke Red Bull-sæde »